I 2020 havde jeg et ophold med arbejdende værksted på Danmarks Industrimuseum. Som proffessionel kunstner er det spændende at udstille i andre sammenhænge, og her samtidig hvor man på museet udstillede Nationalmuseets store Bredeudstilling. Når jeg læste om Brede Klædefabriks historie blev jeg optaget af de forskellige fabrikationsprocesser, som dengang blev til det færdige klæde. Gamle uldvarer der blev genbrugt, strimlet, samlet og vævet til ny klæde. Det blev en stor inspiration for mig, jeg var nemlig gået i stå med maleriet og ledte efter en ny teknik, et nyt sprog som kunne tydeliggøre det jeg gerne ville vise. Jeg begyndte at klippe i mine malerier, klippede strimler, vævede dem sammen og malede videre på dem igen og skabte hermed et nyt værk ud af det gamle, derved opstod metoden Cutting-Weaving- Painting som jeg anvender i mine malerier og hængende baner som ses her på udstillingen. Samtidig ønskede jeg at min intention om at tydeliggøre den indsigt og viden jeg fik af mit 6 ugers ophold i Japan på Nagoya Univercity of Art, at denne erfaring kan ses i mine værker. På Nagoya Univercity of Art fik jeg blik for hvor stor en kraft det stille og tavse kan have selvom vi er omringet af visuel larmende, og støjende omgivelser. Det er med de intentioner jeg stadig skaber mine værker idag, og forsøger her at ramme tavsheden-fordybelsen og pausen i vores dagligdag som præges af stress, kontrol og alt for meget optagethed af alt muligt andet end nærvær i nuet.